Everbrand Media

Everbrand Media var et reklamebureau, som blev stiftet i februar 2017 af Morten Eberhardt Lund (mig) og Aksel Hesner Brandstrup. Virksomheden fungerede som studiejob og fritidsbeskæftigelse for os begge.

Iværksætter med eget reklamebureau, Everbrand Media

Vi valgte i forbindelse med vores praktik, at søge ind på Next Step forløbet på UCN, i stedet for at tage i erhvervspraktik, for at skalere vores virksomhed og øge antallet af kunder, for at kunne leve af vores virksomhed efter endt studietid. Virksomheden bestod kun af to medarbejdere, som også var stiftere af firmaet. De primære opgaver i virksomheden var social medie marketing, grafisk design, samt hjemmesideløsninger af forskellige størrelse.

Selvom det ikke lykkedes at få Everbrand Media op og køre optimalt, vil jeg sige at jeg stadig har lært en hel masse, i forbindelse med at have sin egen virksomhed, og hvordan det er at arbejde i et reklamebureau.

Mine opgaver

Mine opgaver i virksomheden var meget brede, da jeg var inde over alle løsningerne der blev udarbejdet. Mine primære opgaver i virksomheden var at udarbejde hjemmesider og det grafiske materiale der skulle anvendes på hjemmesiderne. Derudover har jeg også udarbejdet en del logoer for vores kunder.

Selvom min primære opgave i Everbrand Media ikke var social medie marketing, har jeg opsat en del kampagner, annoncegrupper og udarbejdet annoncer i både video- og billedeformat.

Udover det kreative arbejde, har jeg også været i spidsen for det meste kommunikation der var med kunderne, hvor jeg også har sørget for at udarbejde en del tilbud til vores kunder.

I det jeg har fungeret som direktør i firmaet, tog jeg mig også af vores regnskaber og en del administrativt arbejde i forbindelse med at få Everbrand Media op og køre.

Cases jeg har udarbejdet i min tid hos Everbrand Media

Tilbage til erhverserfaring