De gode gamle dage
For 10 år siden var det normalt for en husstand at opbevare CD'er og DVD'er, i dag er det normalt at have en streamingtjeneste til både musik, film og serier.
Men hvorfor gik vi fra at have et fysisk produkt til at have et digitalt produkt? Hvorfor kunne vi ikke bare beholde tingene som de var i "de gode gamle dage"? Hvorfor overhovedet bruge tid og penge på at udvikle, opdatere eller revolutionere sin branche?
Jeg har et godt eksempel på netop hvorfor.
Blockbusters undergang
Kan du huske blockbuster? Firmaet der forevigt vil blive kendt for at have gravet sin egen grav, fordi de ikke ville bruge penge på at opkøbe Netflix da de fik chancen. Hvor er Blockbuster i dag og hvor er Netflix?
De fleste personer i nutidens verden, har ikke CD'er og DVD'er pga. firmaer der i dag er kendt som "The Digital Disruptors of the World", hvor en af dem heriblandt, er Netflix.
The Digital Distributors
"The Digital Disruptors" er firmaer der starter der fra start af, har bygget deres virksomhed op omkring brugeroplevelsen. Vi kender alle i dag virksomheder som Netflix og Spotify, fordi det har gjort livet nemmere for os og deres platform er nem at bruge. De har taget et produkt og gjort det nemt for brugeren at tilgå og anvende via en digital platform.
Hvis du giver dine brugere, en bedre brugeroplevelse, noget der forbedrer deres liv, hjælper dem til at fuldføre deres opgaver og gennemføre deres mål og tilpasser disse behov med dit firmas mål, så vil din virksomhed, højst sandsynligt, få succes.
Firmaer der endnu ikke i 2021 er begyndt at tænke over eller overveje at centrere deres produkt eller service omkring brugeroplevelsen, vil nok højst sandsynligt blive overhalet af nogle der en dag får en idé til at gøre det lettere for brugeren at tillgå og/eller anvende netop dette produkt eller service.
Hvorfor er en dårlig brugeroplevelse dyr?
En dårlig brugeroplevelse kan både koste i forhold til, at brugeren forlader siden og køber hos en konkurrent, men det kan også koste dig mange penge internt, hvis din brugeroplevelse i dit system er dårlig.
"Usability goals are business goals. Websites that are hard to use frustrate customers, forfeit revenue, and erode brands"
- Forrester Research
Eksempel på en dårlig intern brugeroplevelse
Lad os sige at der i din virksomhed er 20 salgsansatte, som skal notere, lave tilbud, sende ting frem og tilbage i dit system og lave administrativt arbejde. Vi laver alle fejl, og derfor er det vigtigt at have et brugervenligt system som kan gøre brugeroplevelsen for den ansatte god og gøre det nemt for den ansatte, at udføre sit arbejde.
Hvis vi tager udgangspunkt i nedstående formel, kan vi regne ud, hvad sådanne fejl koster.
(antal fejl om ugen) x (gennemsnitlig reperationstid) x (ansattes løn i timen) x (antal ansatte) = besparelse/udgift
Vi er alle mennesker og mennesker laver fejl, så hvis vi siger at hver medarbejder hver medarbejder i salgsafdelingen på 20 laver to fejl om dagen. Det er 10 fejl x 20 medarbejdere om ugen og det tager ca. 20 minutter at rette disse fejl og de ansatte der fikser fejlen (eller de ansatte i salgsafdelingen selv bikser for at rette fejlen) får 200 i timen, kan vi smide det ind i formlen.
(10 antal fejl om ugen) x (20 minutters gennemsnitlig reperationstid) = 3,33 timer om ugen.
(3,33 timer) x (200 ansattes løn i timen) = 666 kr
(666 kr) x (20 ansatte) = 13.320 kr om ugen. (66,6 timer om ugen)
= 705.960 kr om året (3.529,8 timer om året)
Måske virker regnestykket vildt, men har i prøvet at sætte jer ned i jeres virksomhed og regne sådan nogle ting ud? Resultatet kan gå hen at blive skræmmende.
Det er 705.960 kr om året, der kunne have været brugt på at opgradere systemet, vidreudvikle eller give en lønforhøjelse til de ansatte, eller kort sagt, 705.960 kr om året, der går til spilde.
Du kan selvfølgelig også skifte tallene ud med, f.eks. hvad en opgave tager at udføre. Derefter ville du kunne spørge dig selv, om det vil være muligt at gøre det hurtigere og hvad i ville kunne spare i jeres virksomhed, hvis i fik optimeret den process og teknisk set ville kunne spare hver enkel medarbejder tid, som i sidste ende ville frigøre tid og penge til andre ting.
Udgift eller besparelse?
Hvis problemet ikke bliver løst, er det selvfølgelig en udgift.
Hvis virksomheden ansatte en UX Designer eller konsulent som kunne dykke ned i sådanne nogle problemer, ville virkomsheden kunne spare udgifterne og investere dem i noget bedre i fremtiden, frem for at lade dem gå til spilde.
Lad os sige, for eksemplets skyld, at UX designeren ville skulle have 35.000 om måneden i tre måneder for at finde frem til problemet. Virksomheden skulle derudover bruge 35.000 om måneden i 3 måneder for at implementere løsningen. Det ville i alt være 210.000 kr. i sidste ende.
Det år løsningen ville blive implementeret ville besparelsen lyde på (705.960/2) - (210.000) = 142.980 men allerede det næste år, vil virksomheden have sparet 705.960 kr og de medarbejdere der før i tiden brugte tid og penge på at fikse fejlene, vil reelt set kunne bruge deres tid på andre opgaver, som ville kunne gavne virksomheden til at skabe større resultater og give virksomheden en større omsætning.
Hvis virksomheden derimod valgte ikke at fokusere deres tid på at rette deres system, kunne de stadig vokse ja, men samtidig med at virksomheden vokser, vokser tiden og ressourcerne også til at rette de fejl som der opstår, hvilket i sidste ende leder til en større omkostning på at rette fejl.
Undgå en dårlig brugeroplevelse fra start
Hvis virksomheden i eksemplet havde fokuseret virksomhedens mission, vision og værdier og selve kernen af virksomheden omkring brugeroplevelsen, havde de højst sandsyndligt stadig haft udgifterne på at rette fejl, men de ville have været ét skridt foran, da de ville have opmærksomheden på en god brugeroplevelse og opdaget fejlen i tide, så den ikke løb op i en millionomkostning for virksomheden.