Firtal Group var med i Løvens Hule i sæson 1, hvor de pitchede “RazorPit” hvor ”løverne” Christian Stadil, Tommy Ahlers og Jesper Buch købte sig med i det der i dag hedder Firtal Group. Løverne valgte så et par år senere, at sælge virksomheden videre til Matas Group. Firtal består i dag af flere webshops, som bl.a. er: Helsebixen.dk, jala-helsekost.dk, made4men.dk, signatura.dk og billigvoks.dk.
Hos Firtal Group har jeg det seneste års tid arbejdet på, at få etableret et design system i Figma, som skal dække over alle Firtals shops. Designet mangler dog blot at blive implementeret. Designet er udover at være et design system, også en kæmpe funktionel prototype af hele shoppen, for at have fuldstændig styr på de vigtigste flows på de forskellige webshops.
Systemet vil dog blive modificeret til de forskellige shops, men har i bund og grund de samme byggeklodser.
Systemet er bygget på “best practice UX”, brugerundersøgelser og splittest fortaget på de ældre designs, hvor vi har indsamlet data på, hvilken vej designet skal tage. Derudover er designet også designet med “best practice SEO" i baghovedet.
Da der på de forskellige shops er forskellige målgrupper, skal designet selvfølgelig ændres alt efter, hvilken målgruppe vi kommunikere til.
Jeg kan desværre ikke dele det nye design endnu, da designet endnu ikke er implementeret.
Udover det nye design system, har jeg også haft sideløbende opgaver, som bl.a. har bestået af rebranding af signatura.dk, A/B tests på de forskellige shops, fortaget brugerundersøgelser, design og implementering af landingssider til kampagner og design af mails.