Unik System Design

Unik udvikler og drifter digitale løsninger til mennesker inden for ejendomsadministration og advokatkontorer og digitaliserer manuelt arbejde og automatiserer processer, så de bliver mere effektive.

I min korte tid hos Unik, arbejdede jeg primært med uHabi.

uHabi er en selvbetjeningsløsning til Unik Bolig, som fungerer som ét samlet selvbetjeningsunivers til beboere og bestyrelser, som gør det muligt for ejendomsadministratoren at kommunikere med både beboere og kolleger.

I min korte tid som UX designer hos Unik udarbejdede jeg et UI kit til Uniks nye webportal. Dette UI kit blev lavet ud fra et design, som blot var high fidelity wireframes og ikke sat op i et system.

Jeg valgte et bruge Atomic Design til at opbygge UI kittet i Figma.

Dette gjorde det nemmere at dokumentere de enkelte komponenter, opbygge dem til større komponenter og implementere de enkelte komponenter i et overliggende design system, som udviklere og product managers/owners kan kigge på, når de skal kode noget til frontenden eller finde dokumentation omkring komponenterne og hvordan de ikke må og må bruges.

Selve UI kittet blev opbygget omkring PrimeNG, som er et UI komponent bibliotek.

Udover UI kittet, har jeg udarbejdet et app koncept til den tidligere omtalte webportal.

Jeg kan desværre ikke dele designet, da produktet stadig er i produktion.

Tilbage til erfaringsoversigt