Siden jeg blev ansat ved Vinduesgrossisten.dk som er lokaliseret i Svenstrup lige syd for Aalborg, har jeg været en del af et større projekt, nemlig at bygge Vinduesgrossistens platform op fra bunden på Magento 2. Projektet har indtil nu taget ca. 1,5 år og vi er nu live med den første version af den nye side, men vi er langt fra færdige.
Vinduesgrossisten blev stiftet i 2014 og tilbyder vinduer og døre i høj kvalitet til en lav pris.
Casen lød kort på, at bygge Vinduesgrossistens nye hjemmeside op fra bunden på en Magento 2 platform, med en bedre og gennemtænkt løsning, der vil gøre det langt nemmere for Vinduesgrossistens brugere, at bestille vinduer og døre.
Men hvorfor har i ikke bare migreret siden? Ville nogen nok spørge. Vi valgte at bygge platformen fra bunden, da Vinduesgrossistens gamle platform på Magento 1, var forskruet så meget i infrastrukturen, at det ikke længere gav mening, at lave en simpel migrering.
Hvordan skaber man en platform, hvor man nemt og enkelt kan konfigurere sine vinduer og døre, som samtidig er forståelig og intuitiv for den almindelige dansker?
Da jeg først blev ansat hos Skanva Group (moderselskabet for Vinduesgrossisten) tænkte jeg: “Skal jeg virkelig starte min karriere, med at sælge vinduer og døre? Hvor svært kan det lige være” Jeg fandt dog hurtigt ud af, at jeg nok aldrig kommer til at sidde med noget, som er sværere.
Et vindue er ikke bare et vindue, og det samme gælder for døre, terrassedøre og skydedøre. Der er begrænsninger af højde og bredde ift. hvilke tilvalg og specifikationer man vælger eller fravælger på de enkelte elementer. Og det er kun begyndelsen, dertil er der flere forskellige materialer, åbningsretninger der specifikt er tilpasset de enkelte kategorier, profiler, hængsler, farver baseret på materiale osv. osv. - Jeg kunne blive ved, men jeg tænker jeg stopper her, da det kan blive en lang case, hvis jeg fortsætter.
Denne case kommer til at være meget overflødig, da jeg kommer med cases, hvor jeg kommer til at dykke langt mere ned i det enkelte tiltag, da jeg endnu ikke har nok data at evaluerer de enkelte tiltag på.
Den nye navigationsmenu er delt op i 3 lag: USP bar, informationsbar og en shopping bar. De 3 lag har hvert deres formål.
Idéen med USP barens er, at skabe tryghed for brugeren, uanset hvilken side, brugeren lander på, når de kommer ind på shoppen. Baren skaber tryghed på den måde, at brugeren får præsenteret Vinduesgrossistens fragtpris, e-mærket, trustpilot og telefonnummer, hvor der med farver bliver indikeret, om telefonen er åben eller lukket, så brugeren får opfattelsen af, at der rent faktisk sidder et menneske klar til at hjælpe.
Idéen og formålet med informationsbaren er, at skabe et overblik over, de mange ting man skal/kan finde information om, inden og efter man har købt/køber nye vinduer eller døre til sit hjem. Der er meget viden man kan tilegne sig i forbindelse med et køb som dette og det er vigtigt for Vinduesgrossisten, at kunne tilbyde sine brugere, alt den viden der overhovedet er muligt, for at skabe mest muligt tillid overfor brugeren.
Hvis Vinduesgrossisten som vindue og døre forhandler ikke har styr på informationen bag deres produkter, kan tilliden hurtigt falde til jorden og brugeren vil muligvis søge andre steder hen, hvor de kan tilegne sig den information de har brug for.
Shopping barens formål er, at hurtigt præsentere, hvad Vinduesgrossisten tilbyder; Vinduer, døre, terrassedøre og skydedøre. Men hvorfor er terrassedøre og skydedøre ikke under døre? Vi har hos Vinduesgrossisten valgt at pille disse to kategorier ud, for at blive deres egen kategori, da vores hypotese går på, at det skaber et bedre overblik for brugeren, da det måske ikke er alle der tænker, at man f.eks. ville kunne finde en skydedør under “døre” da det ikke er ens første tanke, når man tænker på en dør.
Vi kender endnu ikke virkningen af denne omrokering af kategorierne endnu, hvilket jeg vil gå mere i dybden med på et senere tidspunkt, når der er mere data at forbinde denne case til.
Brugere i 2020 er blevet mere og mere vant til, at menuen ligger i bunden. Det har vi set fra både Facebook og Instagram, men også fra så mange andre. Derfor har vi på den nye Magento 2 platform, valgt at placere navigationsmenuen i bunden. Her er der også blevet lavet et nyt tiltag, hvilket jeg ikke er faldt over på nogle e-commerce sider endnu. I stedet for at samle det hele under en collapse menu, har vi igen valgt, at dele menuerne op. Her er shopping baren blevet integreret som en stor CTA knap, lige ud fra, hvor brugeren oftest holder deres tommeltot. Derved har brugeren hurtig adgang til, at finde frem til netop det element de søger.
Dette er også en case jeg kommer til at dykke dybere ned i, når der er mere data at evaluere på.
Alle landing- og undersider har fået en kæmpe overhaling, på både design og branding men også SEO wise. Alle sider har et formål; at give brugeren information, om det emne brugeren søger, om det så er opmåling af vinduer eller information omkring plastik vinduer. Sidernes hovedformål, er at præsentere brugerne for, hvad Vinduesgrossisten tilbyder af services, vare etc.
Det er stadig for tidligt at drage konklusioner på, hvad denne optimering har gjort for Vinduesgrossisten. Jeg vil præsentere dette i en separat case senere.
Vinduesgrossistens vindues- og døre konfigurator ændre sig alt efter hvad brugeren skifter. Hvis brugeren skifter størrelse på sit element, skifter tegningen af vinduet eller døren sig også. Hvis brugeren vælger en anden åbningsretning end standarden, skifter åbningsretningen sig på tegningen.
Vi har vi optimeret næsten alle vores specifikationsbilleder til 3D. Med 3D billederne præsenterer vi overfor brugeren, præcist hvordan denne specifikation vil se ud, så der ikke opstår overraskelser ved leveringen.
Med en feature som dependencies på vores specifikationer, har vi skabt fundamentet til, at der ikke vil opstå overraskelser ved leveringen, fordi brugeren måske har lavet et mål, som ikke gør det muligt at få redningsåbning i sit vindue, selvom det ikke er fysisk muligt.
Vinduesgrossisten tidligere Magento 1 platform havde i nærheden af 10.000 onpage og tekniske SEO fejl (Crawlet fra SemRush). Her er der på Magento 2 platformen sket et dramatisk fald, faktisk så dramatisk, at SemRush ikke længere meddeler om nogle decideret fejl på siden (der er stadig få warnings og notices tilbage, men ikke noget der burde have en indflydelse på vores rangering på Google)
På Magento 1 platformen, oplevede vi med pagespeed tests (PageSpeed insight, web.dev og Lighthouse audits etc.) at der slet ikke kom et tal op i forhold til performance, hvor vi nu scorer omkring de 40 på mobil og 50 på desktop. Det er stadig ikke perfekt, men vores ambitioner er dog, at komme langt højere op i performance. Så at gå fra 0 til disse tal, er kun en forbedring.
Resultatet kan jeg desværre ikke dele meget af, da det er alt for kort tid siden at vi lancerede vores platform, til at komme med nogle konkrete resultater, som Vinduesgrossistens nye platform har skabt.